Kreta er den største græske ø, og den ligger i Middelhavet i et herligt klima året rundt, så masser af turister rejser til Kreta for at opleve øens luksus og uspolerede natur. Badevandet, strandene, vejret og naturen er så smukke på Kreta, at mange turister kommer hertil år efter år. Der findes også så mange kulturelle oplevelser på Kreta, at det kan være svært at besøge dem alle på én ferietur.
På nettet kan du finde masser af inspiration og priser på rejser til Kreta. Du finder det største udvalg af rejser til Kreta hos Spies Rejser, da de har hele 15 feriedestinationer på Kreta og over 150 forskellige hoteller at vælge imellem. På den måde kan I nemt finde den perfekte ferie til Kreta med et passende hotel.
Du bør også holde øje med de billige afbudsrejser på rejsebureauernes hjemmesider, da du ofte kan spare mellem 20 og 50 % på visse rejser til Kreta, hvis du kan leve med et kort varsel før afgang.
Derfor er charterrejser så populære
Hovedparten af turisterne vælger at rejse til Kreta på en charterrejse, hvor de får flyrejse og hotel med i den samlede pris. Dette er normalt både billigere og mere bekvemt end en flyrejse alene, hvor du selv må booke overnatning på feriestedet. Med en charterrejse sikrer du dig dels en hotelplads, men også nem transport mellem lufthavnen og hotellet. Rejsebureauerne samarbejder med hotellerne, så derfor har de allerede indhentet fordelagtige mængderabatter, hvorefter du får en god standard på hotellet til en overkommelig pris.
Du kan endda tilvælge all inclusive på mange rejser, og på den måde får du alle måltider og drinks med i den samlede billetpris. Dette er ofte en økonomisk fordel, samt det giver et bedre overblik for dit feriebudget, da der kun skal medbringes penge til souvenirs og uforudsete udgifter.
Oplevelser og seværdigheder på Kreta
Der er rig mulighed for at opleve det uspolerede og smukke Kreta på din ferierejse, og klimaet sørger for en smuk natur med både eksotiske palmer og bjergtinder med sne på toppen. Øens lange smukke strande er en attraktion i sig selv, men du kan også tage på oplevelse i naturen og se på ruiner fra en imponerende fortid. De mest populære seværdigheder på Kreta er disse:
- Den Lyserøde Strand Elafonissi. Stranden opnår den karakteristiske lyserøde farve på grund af de mange bittesmå muslingeskaller i sandet, der blandes med det turkisblå vand.
- Den hvidkalkede landsby Myrtos ligger i det sydøstlige hjørne af Kreta, og her ser man mange smukke minoanske villaer og smalle gader fyldt med farverige blomsterkrukker.
- Byen Chania har masser af interessante pastelfarvede huse, der ligner noget et eventyr. Turisterne kommer især for at besøge den flotte venetianske havn og byens havnepromenade med et stort lokalt marked, hvor du kan købe alt mellem himmel og jord.
- Landsbyen Ano Voúves er et paradis for oliven-elskere, da her ligger verdens ældste oliventræ, der menes at være mere end 4000 år gammelt.
- Lefka Ori kaldes også for De Hvide Bjerge, og her findes en vidunderlig natur med imponerende bjerge med snebeklædte tinder.
- Temperaturen og det krystalklare vand gør Kreta ideelt til snorkling og dykning. Sigtbarheden i vandet er fremragende, og der er ikke nogen stærk strøm på stedet. Der findes masser af farverige fisk og finurlige havplanter i havet, og det gør dykning og snorkling til en enestående oplevelse.
- Det imponerende fortidslevn Knossos paladset nær byen Iraklion er et must at besøge. Dette er et af de mest imponerende bygningsværker fra bronzealderen i Europa.
- Samariá-kløften er 18 km lang og er en af de mest berømte attraktioner på Kreta, og her kan du tage på en udfordrende vandretur og opleve en fantastisk tur med blandt andet sjældne kretensiske geder, pinjekernetræer og vilde orkideer.