Øen Kreta er græsk ejet og ligger i Middelhavet på en strategisk god beliggenhed for mange turister, der elsker at komme til Kreta for at nyde de herlige badestrande og det varme middelhavsklima. Kreta rummer også en spændende forhistorie med elementer fra:
- Den øverste gud i den græske mytologi Zeus.
- Uhyret Minotaurus.
- Daidalos og hans søn Ikaros flygtede fra øen gennem luften.
Så man finder hurtigt ud af, at Kreta rummer en varieret fortid, der ikke kun er græsk men også rummer elementer fra romerne, byzantinerne, venetianerne samt osmannerne, der alle har haft magten på Kreta i fortiden. I dag er Kreta et af de mest populære turistmål i verden, så den lille ø har faktisk to travle lufthavne til at klare de besøgende turister.
Find rejsen på internettet
De fleste turister kommer til Kreta for at nyde de lækre strande og det herlige badevand ved strandene, mens man bor på et komfortabelt og luksuriøst hotel. I Danmark kan man rejse til Kreta med Spies Rejser fra flere lokale lufthavne, så det er nemt og billigt at komme til Kreta fra Danmark, og det tager kun lidt mere end to timers flyvning. Der findes også flere and rejsebureauer med fly til Kreta, så man bør sammenligne priserne på fly, hotel og faciliteter på stedet, før man tager den endelige beslutning. Hvis man kan rejse på ferie til Kreat med få dages varsel, så kan man undertiden finde nogle rigtig gode afbudsrejser til Kreta til lavpris, men så skal man ofte tjekke hjemmesiden mindst en gang i døgnet, da de gode tilbud hurtigt bliver revet væk.
Seværdigheder på Kreta
For de historisk interesserede turister kan Kreta byde på masser af oplevelser om den mindeværdige fortid. De tre største turistattraktioner er disse:
- Samaria-kløften i De Hvide Bjerge på Vestkreta består af en 16 kilometer lang kløft I 1250 meters højde mellem Omalosplateauet og Det Libyske Hav ved Agia Roumeli. Man kan vandre langs stier i denne kløft, hvor man opdager det frodige plante- og dyreliv i den udtørrede flod. Der er heldigvis både toiletter og mulighed for at tappe drikkevand flere steder, og man kommer også gennem en stor nationalpark på turen.
- Fæstningsværket Spinalonga ligger på en lille ø og blev bygget i 1500-tallet af venezianerne som forsvar mod angrebene fra det Osmaniske Rige. Senere blev fortet anvendt til behandlingssted for de spedalske, selvom sygdommen på det tidspunkt var uhelbredelig. I dag er øen ubeboet men man kan stadig se det nu lukkede hospital og andre bygninger fra dengang.
- Det minoiske palads i Knossos er Kretas største seværdighed. Det ligger på Kefala højen lidt syd for Heraklion i et landskab fyldt med olivenlunde og vinmarker. I bronzealderen var Knossos det mest imponerende og luksuriøse bygningsværk i Europa med et stort antal paladser med karakteristiske slotsgårde, templer og store opbevaringsrum. Her dokumenter udgravningerne, at der har været beboelser i de sidste 8.000 år, og stedet bestod af imponerende 1.400 værelser, og naturligvis var det også Kongeslot.