Oplev skiområdet Zillertal i hjertet af Tyrol

Tyrol er en landsdel i bjergene i Østrig, og dette idylliske område er ideelt til skiferie, da her ligger masser af sne året rundt, og det mest populære skiområde er Zillertal, der er en dal med disse kendte skidestinationer:

  • Kaltenbach
  • Stumm
  • Mayrhofen
  • Ramsau/Hippach
  • Fügen
  • Hochfügen
  • Gerlos
  • Aschau
  • Wald/Königsleiten
  • Zell am Ziller

Området Zillertal tilbyder masser af skiløb, der strækker sig i højderne mellem 1300 og 2500 meters højde. Der er garanti for sne, da der dels er snekanoner overalt, og desuden findes der en gletcher i området. Hele området består totalt set af 660 km pister, så her findes skiløjper for både børn, begyndere og rutinerede skiløbere.

 

Området

Zillertal ligger idyllisk midt i Tyrol, hvor man også møder en flot natur med bjerglandskaber, landsbyer og bondegårde. Det er gratis at tage med toget fra Jenbach til Mayrhofen, og desuden bør man opleve gletsjeren Hintertux, der garanterer 100 % snesikkerhed. Det lokale skiområde lige oven for Zell am Ziller er forbundet med Gerlos, Gerlosplatte og Königsleiten, og det drejer sig alene om 160 km pister med et meget alsidigt skiløb. Hvis man gerne vil opleve et interessant byliv, så bør man tage en smut til den nærliggende by Mayrhofen, der har en hyggelige gågade med mange tilbud og oplevelser. Ovenfor området Hippach ligger der det lille lokale Ramsberg-område, som man også bør besøge, men ellers kan man tage med Horbergbahn op i Mayrhofen-området, som er forbundet med Lanersbach og Vorderlanersbach. Her findes der 133 km piste, og man kan altid gratis komme rundt i området, der er bundet sammen med et gratis tog- og skibussystem. I Gerlos finder man én af Europas 10 bedste snowparker ”Penken Park”, men andre vil måske hellere løbe rendrend på en 200 km piste.

 

Sådan kommer man til Zillertal

De fleste vælger at køre til Zillertal i egen bil, da Østerig jo ikke ligger så langt fra Danmark, men der findes da også nogle skiturister, der tager et fly til Innsbruck, der kun ligger omkring 58 km fra Zillertal. Hvis man kører selv hertil i bil, så skal man blot køre sydover via de gode tyske motorveje ned forbi Hamborg og München, idet man herfra følger motorvej 8 mod Salzburg, men man skal så dreje til højre ad rute 93 efter ca. 70 km kørsel. Man følger nu rute 93 indtil Jenbach, hvor man drejer til venstre ad rute 169 mod Fügen. Herfra følger man blot vejen ligeud, så ankommer man nemt til Zillertal. Hvis man vil være sikker på at få gode overnatningsmuligheder og liftkort til skiløjperne, så kan man nemt på Sunwebs hjemmeside bestille kør-selv-ferier til Zillertal til konkurrencedygtige priser.