Populære rejser til Dubai

For få år siden var det temmelig usædvanligt, at nogen rejser til Dubai på ferie, men i dag er det blevet et attraktivt og populært feriemål, hvilket skyldes de store beløb, som Dubai har ofret på opførelsen af store luksushoteller, strande og indkøbscentre i området, så der er attraktivt for de tilrejsende turister. Dubai er sammen med Abi Dhabi blandt de største emirater i landet Forenede Arabiske Emirater.

I Arabien er der masser af sol og varme og ørkenlandskaber, men Dubai er en slags oase, hvor man kan nyde både strand, sol og masser af luksus, så man kan forkæle sig selv og familien, når man rejser til Dubai.

 

Attraktioner i Dubai

Når man kommer til Dubai, så bør man besøge nogle af disse kendte seværdigheder, som er de mest besøgte og populære turiststeder, og disse unikke attraktioner kan man sjældent finde ved andre normale turistdestinationer.

 

  • Burj Khalifa er uden sammenligning den største attraktion i Dubai, da bygningen består af et tårn på imponerende 828 meter, som har elevator op til 124. etage, hvorfra udsigten er fænomenal.
  • Burj Al Arab var tidligere Dubais vartegn, før man havde bygget det kendte Burj Khalifa. Denne bygning kaldes naturligvis for ”Sejlet”, da udseendet tydeligt ligner et sejl, og her finder man verdens eneste 7-stjernede luksushotel.
  • Dubai Mall er faktisk verdens største indkøbscenter med mere end 1200 butikker, så her er shoppingmulighederne ubegrænsede, men her findes også attraktioner som et kæmpe akvarium, en indendørs forlystelsespark samt ikke mindst en stor skøjtebane.
  • Dubai Fountain finder man lige udenfor Dubai Mall, og det er en kæmpestor kunstig sø med et spektakulært og interessant springvandshow, der optræder i takt med musik og lysshow, som er et stort tilløbsstykke.
  • Ski Dubai er faktisk et indendørs skiterræn med hele fem skibakker, hvor den længste er på 400 meter. Det er utroligt, hvad penge kan bygge af attraktioner, så her kan man stå på ski midt ude i ørkenen, selvom skiterrænet ikke har samme store dimensioner som i Norge eller i Alperne.
  • Madinat Jumeirah kan betegnes som en by i byen, da man her finder masser af butikker, hoteller og underholdning.
  • Dubai Creek bør man besøge, hvis man ønsker at stifte mere bekendtskab med det gamle oprindelige Dubai, da denne flod adskiller områderne Deira og Bur Dubai, og her finder man et stort marked, hvor de lokale indbyggere kommer.
  • Dubai Gold Souk er et indkøbscenter for handel med guld, og her lagerfører man over imponerende 25 tons guld, som kan laves til ringe, smykker og kæder.
  • Dubai Museum viser flere udstillinger af det gamle oprindelige Dubai, og her finder man blandt andet en bygning fra 1799 samt gamle fiskerbåde, beduinlejre, diverse kostumer og smykker.
  • Jumeirah Mosque er en moske, som giver adgang for alle, så her kan man lære mere om islam.

Sådan kommer man til Dubai

Der findes flere store rejsebureauer, der tilbyder rejser til Dubai, og for eksempel kan man hos Spies finde flere gode tilbud på rejser til Dubai. Man kan som regel finde en uges ophold på hotel fra 4.500 kr. pr. person, men de dyre luksushoteller koster mere. Uanset valg af hotel kan hele familien komme af sted på ferie og opleve ørkenens mystik, luksus, ørkensafari, badeferie og afslapning, når man bestiller rejser til Dubai.